Tanker fra Barselona #2

Der har været lidt stille her på bloggen i en rum tid.. og det er der ikke en længere søforklaring på, blot at min tid har været prioriteret på baby, familie, andre gøremål og meget mere 😅

Vi har en periode med en Hollie der prøver maks grænser af ~ troede trodsalderen var slut!? 🤷🏻‍♀️😩 det har seriøst endt med at jeg nogle aftener har siddet og tudet, når alle unger endelig sov.. fordi man bare konstant er på! Shit hvor børn bogstaveligt talt kan drive én til vanvid 😳

Jeg har fordrevet tiden med at tænker over en masse ting, to ting jeg har tænkt en del over ~ som i bund og grund hænger uløseligt sammen er

  1. At blive mor for tredje gang ~ altså få et barn uden “at blive mor” (forklaring følger..)
  2. Hvad er egentlig blevet bedre i morrollen med årene/børnene?

Det har været/er det fedeste at få baby nummer tre! Det var angstprovokerende med nummer et, kompetenceafprøvende med nummer to (kan du nu også finde ud af det, som du lærte med nummer et!?) og ren nydelse og afslapning med nummer tre ✌🏻🤩

Jeg tænker det er en kombination af mange ting.. jeg er blevet ældre og er blevet meget mere afslappet omkring de fleste ting. Fx har jeg været den mor der stod i køkkenet og blendede, brasede, stegte, kogte, dampede alting fra bunden, og bagte glutenfri boller og meget mere.. knap et år efter sidder ungen og spiser slik, osterejer og en tår cola 🤷🏻‍♀️ Så hvad fanden, ta’ en slapper 😂 Hermed ikke sagt, at jeg ikke laver ordentlig mad til Huxi, jeg vælger seriøst bare mine kampe. Der serveres det vi andre får, og hvis han ikke kan være med på det, eller ikke vil spise det ~ ja så har det altid heddet en rugbrødsmad herhjemme 😏

Det fedeste ved at få flere børn er følelsen af ikke at skulle få en helt ny rolle ~ morrollen. Med Sebastian skulle jeg finde hoved og hale i ALT, både mig selv, mit forhold til min kæreste og den klump jeg lige havde fået i armene. Det var sgu en hård omgang 🥵 Denne gang kendte jeg til hele min rolle også faktoerne uden om, det eneste jeg skulle forholde mig til var den “nye baby”. Om han havde kolik, var skeløjet, havde dårlig søvnrytme eller what ever. Det har været toppen af poppen ✌🏻

Om det var forvirringen ved at stå med første barn, OG den nye rolle, eller bare forskellen på børn kan jeg ikke udtale mig om ~ men her er det uden løgn KUN blevet nemmere og nemmere for hver gang. En ren fornøjelse at have en baby kan åbenbart være en realitet 🙈😅 Fordi selvom vi forældre har været maks klar på, hvad vi gik ind til, har der dog altid været larm og gang i hytten pga. De andre unger denne gang. Så ro har der ikke kun været.. men gad vide hvad der er vigtigst? Jeg tænker så tit på, hvad han mon tænker om hele situationen, og det liv HAN er dumpet ned i, og ufrivilligt blevet en del af 😂 Men ud fra hans evigt glade humør at tolke, så har han det skisme som blommen i et æg. Og tænk at blive overdynget med kærlighed, kram og kys fra to børn og to voksne HVER dag 😍

Ofte spørger jeg også mig selv: hvad er du blevet bedre til Sille? Hvad har du lært med årene som mor?

Jeg er klart blevet meget mere rummelig omkring mange ting.. alt fra slik, rengøring og konflikter til Netflix (🙈), og især dét faktum at kunne overholde en rutine med faste puttetider etc. Og det er guld værd, og bestemt ikke noget der skal negligeres!!

Man er det dér forfærdelige menneske før man får børn, og kan huske sig selv sige sætninger såsom “mine børn kommer aldrig til at spise slik”, “hvorfor er de SÅ forhippede på, at komme hjem og putte de skide unger kl 19!?” ~ ja, på MANGE områder er jeg blevet temmelig meget klogere på morlivet og dét at have børn. Sidste eksempel har fx lært mig, at overtrætte børn dagen efter kan smadre seriøse ting, og dræbe enhver hyggelig stemning 🙄

Nå, jeg håber at du hyggede dig ~ det gjorde jeg!

Kh Cecilie ✨

Skriv et svar