Motivationstavler ~ virker det?

Vi har i nu fjorten dage testet fine motivationstavler fra Pictoboards.

Sådan ser de fine tavler ud, når magneterne er sat på, og de er klar til at blive brugt!

Formålet med tavlen er at motivere børn med dagens gøremål, og mindske konflikterne derhjemme. Vi har testet “Bimo stor startpakke” til en værdi af 799 kr pr styk, og den kan erhverves lige her.

Vi startede en lørdag formiddag, hvor vi sætte os sammen med børnene og valgte, hvilke gøremål de hver især skulle have. Vi sorterede hurtigt nogle fra, da vi fx ikke har en hund af lufte. Børnene synes det var en fest! At kunne være med til at bestemme, hvad de skal, og kunne se hvad der forventes af dem. De fik sat gøremål på tavlen, og virkede ret motiverede for bare at komme i gang og få “stjerner” 😉

Praktisk om “Bimo stor startpakke”

Tavlen er magnetisk, og der følger nogle forskellige slags magneter med. Først og fremmest tre magneter der viser tiden på dagen, hvor gøremålet skal gøres (“morgen”, “eftermiddag” og “aften”). Derudover er der 32 runde magneter med gøremål (vaske hænder, lege uden for mm.). Der er en gul tush med, som barnet skal bruge til at farve stjerner med, der markerer hvor god barnet har været. Der er ni røde, runde magneter der markerer, hvor mange gange barnet har fået “fuld plade” med alle stjerner, for på den måde at holde tyre på “regnskabet”.

Kvalitet?

Vi var lidt nervøse for kvaliteten på især magneterne, da magneter ofte er skod. De sidder dog rigtig godt fast, så de ikke dratter ned ✌🏻 De små røde magnter er lidt svære for børnene at få fat i, da de er små, runde og glatte. Den gule tush har vi ikke været super fan af 🙈 den er svær at se på den hvide baggrund (den er meget lys og neonagtig), og det er som om den hurtigt bliver “brugt op”. Vi tænker at en mørkere nuance på farven havde været bedre. Prisen er til den dyre side, men designet er super lækkert! Den lyse trærame er flot, og gør at man har lyst til at have tavlen hængende, frem for at “gemme den væk”.

Mon det så virker?

Jeg vil lægge ud med at svare helt kort ~ JA!! Mit lærerhjerte bliver fra start glad, i og med at tavlen er så visuel. Det er helt tydeligt for børnene (og forældrene 🙊) hvad de skal, og om en har gjort det. De gør tingene med langt mindre diskussion og snerren, hvilket man nok kan takke stjernesystemet for 😜 vi har brugt tavlerne lidt anderledes end andre tror jeg, hvilket er muligt fordi tavlerne er så “åbne” ~ man kan fx tolke på “gøremålsmagneterne” (fx tage tøj på eller tøj af) så de passer til den enkelte familie og hjælper på netop deres “problem”. Måske gider ungen ikke tage sit tøj af om aftenen? Eller omvendt, ikke gider tage rent tøj på om morgenen (som vi kæmper med hos Hollie 🙄). De røde magneter har vi brugt til at markere over de vigtigste gøremål, som har givet stjerner. Og vi har gjort tavlen ekstra “bolchepædagogisk”, og tilføjet lommepenge, så hver stjerne giver 1 kr ✨😜 hvilket vi synes er fair nok, ift. at de fx skal rydde op, dække bord etc.

Hverdagens trommerum

Ligesom så meget andet skal både vi og ungerne holdes til ilden, forstået på den måde to man sommetider lige skal huske hinanden på tavlen, ellers kan man hurtigt glemme den og det smarte system. Men det handler nok også om at få det ind i en rutine og alle på den måde får det gjort. Vi har hængt tavlerne ved spisebordet, og plejer at snakke om dagen der er gået. Hvad har de fået gjort? Hvor mange stjerner skal der farves? I weekenderne laver vi ofte om på gøremålene, da dagene ser anderledes ud når de ikke er i skole og børnehave. Her er vi mega glade for magneten “udeleg”, så er det fedt at kunne henvise til tavlen og sige “hov, I skal ud og lege, hvis I vil have en stjerne senere for at lege ude”. Og SÅ løber de gladeligt ud på legepladsen, trampolinen, gyngerne eller noget andet. 🤩

Fremover..

..vil vi uden tvivl benytte tavlen! Den har gjort hverdagen væsentlig nemmere, hermed ikke sagt til det er et mirakelmiddel og ungerne aldrig ter sig, for dét gør de 😅 det tror jeg ikke NOGET kan ændre på. Vi har talt om udviklingen i tavlen, altså når børnene bliver større. Det kunne være fedt, hvis man kunne tilkøbe andre magnetpakker, så børnene kunne “vokse” med tavlen. Jeg tænker at om nogle år ville jeg gerne kunne sætte “tømme opvaskemaskine”, “gå ud med skrald”, “støvsuge” etc. På tavlen ✨✌🏻👌🏻😉

Jeg håber du blev klogere på motivationstavlen fra Pictoboards, og måske endda får lyst til at klikke den hjem til jeres egen familie. Jeg vil varmt anbefale konceptet 🤩

Kærlig hilsen Cecilie

Skriv et svar